Kobbersmedelaugets historie.

Det første laugssegl for Kobbersmedene er fra 1638, derfor regnes dette år for grundlæggelses-året for Kobbersmedelauget.
Laugsseglet fra 1638 viser et skjold med en kedel, samt en figur med en hammer i hånden, på den ene side af figuren er vist årstallet 16 og på den anden side er vist 38, der er følgende tekst rundt på seglet :

S. DER LIEBLICHEN HANDBERCK DER KOPERSCHMIDT IN KOPPENHAGEN

Den første kobbersmed blev omtalt i Aarhus i 1488, her nævnes en Kedelmager - datidens betegnelse for kobbersmeden, oprindeligt var kedelsmedene omfattet af det store smedelaug.
De københavnske kobbersmedes tidligste bevarede laugs-protokol er fra 1684 men allerede tidligere har lauget ført selvstændigt segl.

Den 25 september 1741 underskrev Christian d. 6 på Frederiksborg Slot laugets artikler, der står i første stykke at
"Ingen maa sig af Kaaber-Smed Haandverk ernære, eller Svenne og Drenge derpaa antage eller holde, førend hand har vundet sit Borgerskab, gjort sit Mesterstykke, og som Mester i Lauget er indskreven".

Raadstueplakat (opslag) fra 1746 der pålægger kobbersmedene at stemple de varer de laver.
(klik på plakaten så ses denne i et større format.)

Her er vist forskellige kobbersmedestempler fra København.

(klik på stemplerne så ses disse i et større format.)